Jollmands Gaard er en gammel alsisk kroggård. Betegnelsen stammer formentlig fra formen på bygningsmassen, der minder om en(fiskekrog) Genopbygningen/restaureringen er udført efter National-museets opmålinger fra 1922 som blev lavet med henblik på at flytte gården til Frilandsmuseet i Brede
Her bor vi:
Kør igennem Nordborg fortsæt ad Dyvigvej til Holm Derefter hold til højre ad Møllegade til Jollmands Gaard på hjørnet Møllegade Damgade.
Adresse
Damgade 1 Holm 6430 Nordborg
Gå på opdagelse
Der er mange karakteristiske detaljer at finde på gårdens bygninger. Vi kan ikke nævne alle de mange spændende detaljer her i dette kortfattede skrift.
Men læg f.eks. mærke til de ”forrygende” flotte skorstenspiber med en udformning, som var særligt kendt i Holm. Bemærk også de kantede, pigstens belagte fortove langs bygningerne, de blyindfattede ruder i”storrudede” vinduer i siden mod syd med ”skjulte” vindjern modsat de ”smårudede” vinduer i den gamle side mod nord og de særlige former på hoved og havedør. Indvendigt kan f.eks. bemærkes det praktiske, indbyggede skab ved køkkenildstedet, hvor krydderi og mel let holdes tørt, kattelemmen under alkoven - og mange andre detaljer.
Man finder mange interessant bygningshistoriske detaljer, som gør et besøg på gården til en helt speciel oplevelse, hvor man føres tilbage til de gamle dage i dansk landbrug.